Min sidste heks


Forfatter Ambjørn Happy
Vi stod på legepladsen i det nydelige parcelhuskvarter. Med en øl i hånden. Småskulende til de kvikke, der havde slæbt havemøbler med. Det forlød at bålet skulle futtes af omkring kl. 9. Der var også nogen der havde en grill, hvor de stegte pølser og solgte dem for en 10'er. Rundt om den grønne plads, var der høje træer. Inde fra skyggerne summede det fra myg, der ikke forstod at det var Sankte Hans. For dem var det aften i paradis. Normalt måtte de møjsommeligt svirre fra den ene terrasse til den næste. Denne aften er anderledes. Rødhudede, varme og blodfyldte kroppe er samlet som offerkvæg. Vi er en slags diner transportable, set med mygge-øjne.

Pludselig får jeg øje på heksen, som en eller anden dygtig husmor har kreeret. Heksens hår er korngult, trøjen græsgrøn, og kjolen blodrød. Hun sidder i toppen af det knastørre bål med hovedet lidt på skrå. Pæne bryster under blusen, synes jeg. Hun ser helt levende ud, betragtet sådan lidt på afstand. Som barn blev jeg dybt forarget over denne idé med at brænde heksen af, bare fordi solen har nået sit toppunkt, og vi bevæger os i retning mod efteråret. Hvordan kunne jeg glemme min ungdoms harme?

Når jeg tænker på den kristne kirke, spændes blodårerne i mine tindinger. Der er ingen ende på kirkens mishandlinger og grusomheder. Hvis jeg var dronning Margrethe, ville jeg skamme mig over at være formand for den samling bødler og skidtfolk. Jesus var en fin fyr, men præsterne som kravlede i hans fodspor, de har ikke lavet andet end at udbrede ondskabens rige på jorden. Sådan bliver jeg, når jeg tænker på den kristne kirke. Som en hest der går bersærk, fordi den er blevet stukket af en hestebremse. Ikke til at styre.

Nå, lad os slå koldt vand på hovedet. Tusinder af kvinder er i Danmark blevet brændt på bålet, fordi kirken - hende der Margrethes lejemordere - var sure over, at kvinderne kunne læge folks sygdomme med urter fra naturen. Dengang var det en hån mod gud at helbrede sygdomme. Fordi, hvis gud har bestemt at man skal straffes for sit syndige liv med en eller anden frygtelig sygdom, så er det ugudeligt at tage sygdommen væk. Derfor blev lægerne brændt af - nemlig de kloge koner vi kalder hekse. Der røg også en enkelt eller to kvinde med i købet, som hverken kunne helbrede eller lindre sygdomme, men som blot var hadet af folk. Fra 1540 i Stege til 1722 i Salling stod folk i kreds om bålene og hujede, når kvinderne spruttede og skreg i flammerne. Men de havde selvfølgelig heller ikke fjernsyn og internet, dengang.

Så træder Viggo frem, med brede seler, hængevom og fuldskæg. Det er ham der skal tænde bålet. Vi samles i kreds og stirrer med vidtåbne øjne. Mon han kan få ild i det? Jo! Han smider brændende aviser ind i bålet, og flammerne springer fra den ene kvist til den næste. Det buldrer behageligt, og de orange flammer skinner i vores øjne. Lyden flænser luften, ilden er ikke til at styre. Ubønhørligt æder den sig i retning af heksen. Hendes bluse begynder at smelte, pludselig fænger hun. Rundt om mig hører jeg folk sukke. Særligt kvindernes stemmer er hæse.
"Nu ryger hun til bloksbjerg!", hvæser en kvinde.
Naturligvis er der bundet heksehyl i heksens tøj, så hun begynder også at fløjte - højt og skrigende.
"Nu flyver hun! Hahahahaha!"
Jeg ser en dreng kigge på sin mor med undrende øjne. Som om han ser hende i et helt nyt skær. Han virker lidt bange for hende.
"Nu stryger hun til bloksbjerg! Hahahaha!"
Jeg nipper en slurk af den halvlunkne øl. Hvad er det for noget fis?

Da vi har sunget midsommervisen, går vi stille tilbage gennem parcelhuskvarteret. Jeg tænker på, hvor kvindefjendsk vores samfund stadigvæk er. Den del af kvinden der kan læge og lindre, den del der er glad og erotisk, den del er stadig jaget vildt. Fordi vi ville jo aldrig have en negerdreng i toppen af bålet? Eller en dukke der ligner biskoppen. Eller en gammel mand. Eller et nyfødt barn. Folk ville blive rasende hvis jeg lavede Sankt Hans bål med statsministeren i toppen, og min telefon ville blive aflyttet af Politiets Efterretningstjeneste. Hvorfor rasende? Fordi det vil være en krænkelse af statsministeren, hvis vi brændte ham af symbolsk. Hvorfor så brænde kvinder af, og gøre sig umage med at give dem frodige bryster? Hvad er det for en symbolik?

Det er min sidste heks på bålet, det sværger jeg. Kommer jeg igen til Sankte Hans, så tjekker jeg lige symbolikken. Hvis der er sat en kvinde i toppen af bålet, så kravler jeg op og redder hende. For at beskytte symbolet: Kvindens visdom og lægekraft. Og du ved nok hvordan det går. Mængden vil råbe på Viggo med tændstikkerne.
"Skynd dig!", vil de råbe.
Og bagefter vil de le. Det er altid sjovt at se folk blive brændt, mens de skriger og sprutter. Ved ikke hvorfor.

Er det ikke på tide at vi kaster kirken i havet, og laver en rigtig midsommerfest med dans og glæde? Skal vi fejre livet, og den mægtige sol som skaber varmen i vores hjerter? Med en livsgivende fest - helt uden brændende hekse. Lad os lave heksenes befrielsesfront, og løbe skrigende rundt til Sankte Hans med befriede dukker i favnen, mens folk jager efter os med græsslåmaskiner, hakkejern og havesakse. Ikke flere hekse til mit sommerbål, tak.

Sun in Heart
Ambjørn C


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland