Grauballe-toget
"schh". En gammel dame stikker sin rynkede fjæs frem og stirrer vredt på en tysk turist. Den unge mand rynker panden og holder bedre fast i sin kuffert. Så skæver han usikkert bagud, hvor hans veninde kanter sig gennem togets midtergang.
"De er underlige, de danskere", kan jeg se han tænker. Og han har ret. Vi er ude og køre med Grauballe-toget. Her er alle passagererne i en tilstand midt mellem dødeligt udmattet, og vissen grøntsag.

Jeg er også træt. Ups. Nu er der en der stirrer vredt på mig, fordi han kan høre tasterne klikke, når jeg rører ved dem på computerens tastatur. Vi er på vej hjem fra København. Hele dagen har vi trællet i storbyens kontorer. Det har været varmt og træls. Ingen af os har råd til at bo i København, så derfor pendler vi. Tidligt op. Sent hjem. Klokken er kvart over fem. Det virker forkert på mig. Hvorfor snakker vi ikke med hinanden?

Jeg ved ikke hvem der opfandt "hvileplads" hos DSB. At han tog fejl, er jeg dog ikke i tvivl om. Når jeg kigger ned over folks hoveder, kan jeg se betændelse i deres tanker. De er rødskjoldede. Tåler ingen støj. De har brugt deres sidste kræfter, og dagen er slet ikke slut. Der skal købes ind, laves mad, hentes børn, vaskes tøj. Jeg kan se, at de ikke aner hvordan de skal komme igennem resten af dagen.

Når vi er trætte, så har vi en tendens til at trække os tilbage. Vi vil ikke forstyrres. "Schyy, mor sover". Hvilepladser. Vi ønsker at flygte fra livet. Vi vil ikke berøres eller være i kontakt med andre mennesker. Og det er forkert.
Dette tog har brug for gademusikanter. Klovne. Højt råbende muslimer, som sælger frisk frugt og varm kebab. Dette tog har brug for latter. Glæde. Humor. Venskab.

Vi er nemlig slet ikke trætte. Ingen af os har arbejdet det mindste. Flyttet lidt rundt på en mus. Skrevet blanketter ud på printeren. Javel, ja. Men trætte er vi ikke. Tværtimod. Vi er trætte af vores liv. Det er derfor folk er sure i Grauballe-togets hvile-kupé. Vi er trætte af, at vi ikke har et liv med humor, glæde og venskab.

Fiskere kan være trætte. Rengøringsfolk. Kassedamer. Maraton-løbere. Alle vi andre er kun trætte af, at vi igen en dag levede uden at få sved på panden og skrammer på knoerne.

Ring til mig i mogen mellem 16:30 og 17:30. Så giver jeg telefonen videre til den nærmeste her i hvile-kupéen, og siger venligt: "Det er til dig!"
Når personen så tøvende tager imod telefonen, som jo er strengt forbudt at anvende i Grauballe-toget, så skal du samle al din latter og livsglæde i brystet.
"Hallo...?", vil personen sige.
Sig noget, som gør ham glad. Så er du rar. Hvis du gør det godt, kan vi gøre det til en fast tradition her på linien København-Holbæk. Opvække de døende.

Sun in Heart
Ambjørn C


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland