Pigen med den røde cykel


Forfatter Ambjørn Happy
En friskbagt butterdejskage med chokolade til min morgenmad på jobbet. Kun sådan kan jeg vågne om morgenen. Men den dag var jeg søvndrukkent cyklet forbi bageren. Derfor måtte jeg forlade kontoret igen og gå ud af IT-bygningen for at putte den lille bliknøgle i cyklens lås. Jeg var slet ikke vågen, så det var svært. Mens jeg sad på hug ved siden af min gamle sorte herrecykel, i rækken af parkerede cykler, lød der uden varsel en glad kvindestemme bagved mig. Jeg hørte på et splitsekund, at denne stemme tilhører en fugl med brystkassen fuld af livsglæde og drilleri. Det er den slags jeg rejser livet rundt for at møde.
"God morgen, har du allerede fået nok for i dag?"
Jeg drejede hovedet og kiggede op.

Foran stod mig solen i en ung kvindes skikkelse. Hun smilte drillende. Jeg blev øjeblikkeligt forelsket. Nej, mere - det var som at møde min soulmate. Den soulmate jeg har søgt hele livet. Intelligent. Glad. Livfuld. Original. Kreativ. Modig. Underlig. Vidunderlig. Mit eget spejlbillede.
"Øh", sagde jeg, rejste mig og kiggede ned i fliserne. Greb cyklen og trak den ud. "Jeg skal hente morgenmad", mumlede jeg, svang mig op på cyklen og vendte ryggen til hende.
Af en eller anden årsag, blev det aldrig den store kærlighedshistorie.

Jeg bebrejder ikke mig selv for min dumhed.
Der skal være tid til at leve også.
Men jeg kiggede dog efter pigen de kommende uger. Hendes ansigt havde jeg ikke set klart, fordi det havde været inde i den skinnende sol. Jeg havde dog bemærket hendes cykel, som hun parkerede den morgen bag min ryg. Stellet havde været dybt rødlakeret, og hele cyklen var funklende. Enten stod den i rækken om morgenen, når jeg ankom, eller hun mødte senere end jeg. Vi ankom aldrig igen samtidigt. Overvejede at sætte en seddel på dørene ind til elevatorerne:
"Har du en rød cykel, så er du pigen i mit liv...."
Det virkede ikke rigtigt.
"Kære pige med den røde cykel, Vil du gifte dig med mig?" - det var snarere sandheden.
Jeg var dog for genert til at skrive det.
Med tiden glemte jeg hende.
Der er vel flere soulmates end én?
Tror du?

Billedet er af min badeværelseshylde. Jeg er blevet opgraderet til egen badehylde 2.0 med eltandbørste. Der er ingen hårspænder, børster, vaskeklude og makeup-fjerner i mit badeværelse. Kun Testosteron-grejer. Nå ja, og så den dybderensende kaolinmaske fra Matas.

Af andre spændende områder i mit liv kan jeg nævne min nye lasermus. Den er 20 gange mere præcis end en gammeldags optisk mus.
Så det. Ja.
Jeg har også fået lappet min cykel. 2 gange siden den morgen.
Lige nu laver jeg ungarsk ovnret. I ovnen faktisk.

Nå. I går var jeg så med alle de andre nørder til julefrokost. Jeg hader den slags. Man kan ikke undgå at komme så tæt på fremmede mennesker, at det vil være uartigt ikke at veksle et ord med dem. Ord, det er ikke lige mig. Efter jeg er holdt op med at ryge er det blevet værre. Min hjerne er dobbeltsporet og fuld af spøgelsesbilister i begge retninger. Derfor sidder jeg helst og kigger lige ud i luften.

Så vi fik drikke og god mad ved lange borde. Det var rigtig hyggeligt. Selvfølgelig havde jeg lagt mærke til kvinderne. Der var 1 glad kvinde i lokalet, 1 sød med sølvfarvet kjole, 1 ensom med lang kjole, 1 usikker med nøgne skuldre - altså i alt 4 attraktive kvinder.
Ikke at det har nogen betydning.
Det eneste jeg drømte om, var at danse. Når jeg danser, føler jeg gud vrikke med halen inde i min krop, så det kildrer og alt bliver lyst omkring mig.
Så jeg sad tavs og lod skæbnen råde. Folk snakkede, grinte og drak.
Jeg tænkte: "Jeg vil danse".
Den glade kvinde havde sat sig ved vores bord og lavede sjov med min kammerat. Hendes ansigt strålede som solen. Hun kvidrede når hun talte. Med min kammerat. Så rejste jeg mig og gik over til den søde pige i sølvkjolen og spurgte om hun kunne lide at danse? Det kunne hun.

Senere præsenterede den glade kvinde sig, og lavede sjov med min kammerat.
"Ham kender I godt! Og Ambjørn",
hun rørte ved min skulder,
"ham kender vi også og ved hvor han kommer fra, så han behøver ikke sige mere".
Det undrede mig at hun kendte mit navn, eftersom jeg aldrig havde snakket med hende. Ikke at det betyder noget. Jeg svarede da heller ikke noget.
Så det.

Jeg dansede og var lykkelig. På et tidspunkt havde nogen taget min stol og jeg satte mig ved siden af den glade kvinde. Hun har et eller andet med sit ansigt og sin stemme. Det er fantastisk smukt. Jeg kunne sidde i timevis og nyde synet af hende.
"Du er nem at skræmme", sagde hun pludselig.
"Øh".
Så var den samtale ikke længere. Min kammerat satte sig og tog over. Han kan snakke. Hun grinte og rørte ved hans ben og arm.
"Skål!"
Jeg kiggede ned i bordet. Så løftede jeg glasset og daskede det mod hende og kammeratens glas.
"Nå, du er ikke begejstret for at skåle", drillede kvinden. Jeg kunne høre, hun vidste hvad jeg tænkte. Jeg stak tungen ud som svar.

Men efter 4 timer fik jeg chancen. Jeg bød den glade kvinde op og vi dansede. Bagefter, småsvedig, sad vi ved siden af hinanden ved bordet. Det var som at sidde ved siden af en pejs om vinteren, det føltes rart langt ind i kroppen.
Det har med intelligens at gøre.
Min foretrukne er den kinæstetiske intelligens.
Jeg føler og tænker med kroppen.
Jeg kan mærke andre mennesker.
De fleste er hårde og lukkede. Den glade kvindes krop var åben, varm og tryg at være tæt på. Vores kroppe nød at være tæt på hinanden. Som 2 hunde man er ude og lufte og de så får lov til at snuse til hinanden. Eller noget.

"Sidste gang sagde du noget rigtig råddent til mig", sagde kvinden.
"Øh".
"Ja, det gjorde du".
"Jeg har aldrig snakket med dig!"
"Jo".
"Nej jeg har ikke".
"Du ville købe morgenbrød..." Jeg stirrede på hende. Hendes ansigt strålede som solen. Jeg forstod hvem hun er.
"Det er dig! Pigen med den røde cykel!"
Da lo jeg af glæde, fordi jeg havde fundet hende igen.
"Hvorfor ler du?"
Jeg kiggede ind i hendes øjne. Vores kroppe rørte ved hinanden. Det gjorde mig lykkelig.
"Jeg griner fordi livet er smukt".

Senere gav hun mig sit telefonnummer. Jeg kigger på det nu. Telefonen ligger i min hånd. Ringer man for tidligt er man desperat. Ringer man for sent har hun grædt og forkastet enhver spire af kærlighed.
Fuck!
Der er en mening med alting. Krabben har et skjold for at passe på sit kød. Hvorfor opfandt gud kærlighed? For jokens skyld? For at kunne grine ad en mand der står og kigger på en telefon i hans hånd, mens han snakker med sig selv.
"For tidligt, så.... og for sent, så er den også gal. Arrghh!"
Tro det.

Sun in Heart
Ambjørn C


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland