Advarsel: Produktet indeholder kærlighed


Forfatter Ambjørn Happy
Og så har gud naturligvis denne dårlige humor, at jeg gik hen og blev forelsket i en smuk kvinde, som ikke begærer mig. Jeg siger dig, hun er lækker. Fantastisk. Hver en bid af hendes krop er en inkarnation af paradis. Hendes hofter. Hendes baller. Hendes ansigt. Hendes latter. Alt ved hende er vidunderligt smukt. Jeg har tjekket hendes skæve tæer. De er også smukke.

Jeg ved godt nogen siger forelskelse er en kulturelt accepteret form for psykose, hvorved man mister forbindelse med virkeligheden og idealiserer folk til at være noget de ikke er: 100% perfekte. Men det er hun altså, og det kan jeg ikke gøre ved.

Nå. På trods af at hun ikke er forelsket i mig, fik jeg på en eller anden måde købt grøntsager og kalvebøffer en fredag eftermiddag og trykkede på dørklokken til hendes bolig, efter det var blevet mørkt. Hun tog smilende imod mig, fordi vi havde aftalt at mødes. Vi satte os i hendes stue. Når hun griner bliver jeg lykkelig. Når hun er tavs, er jeg lykkelig. Hvordan kan hun være så smuk? Når vi sidder tæt på hinanden i hendes stue, kan jeg mærke kærligheden sprede sig fra hendes krop ind i mine knogler.
Det fortæller jeg hende. Lidt poetisk.
"Nå? Ja, jeg kan altså ikke mærke noget Ambjørn! Kan vi ikke bare være venner?"

Senere lavede vi mad og spiste den. Det smagte okay.
"Måske er det unfair kun at ville være din ven, Ambjørn. Du er forelsket i mig, men jeg kan ikke mærke noget. Der er ikke denne her følelse i maven, du ved. Jeg er ikke forelsket i dig. Du må undskylde! Hvordan kan du så være min ven, når du er forelsket i mig? Det er ikke fair!"
Hun kigger ned i gulvet. Hun har ret. En mand kan ikke være ven med den kvinde han begærer. Han vil altid ville noget mere. Men jeg vil gerne være hendes ven! Halleluja! Selvfølgelig! Det skal slet ikke skille os ad.

Så drikker vi noget mere rødvin, og jeg forsøger at forføre hende gennem mange timer. Det lykkes ikke. Hvorfor kan jeg blive forelsket i mennesker, som ikke er forelskede i mig? Det giver ingen mening. Psykologerne har teorier om den slags. Jeg vil ikke refere dem her, fordi de stiller mig i et forholdvis ugunstigt lys. Men jeg vil sige, gud burde have lavet en eller anden sorteringsmekanisme, så kun folk der skal noget sammen, bliver forelskede i hinanden. Det er pinsomt når kun den ene part er forelsket. Måske har du prøvet det selv? En ulige forelskelse. Hvad gjorde du så? Gik videre i en fart?

"Nå, hvordan går det Ambjørn?"
Hun griner. Driller mig. Det er blevet efter midnat.
Jeg tror det er helt tydeligt at min hoved ikke rummer andre tanker end hendes navn. Nu jeg tænker på det, det er efterhånden længe siden jeg har tænkt en klar tanke.
"Øh, skal vi ikke bare gå i seng? Ikke for at bolle, bare for at sove?"
Hun lægger hovedet på skrå. Det er tydeligt at jeg har lumske bagtanker, eller i hvert fald erotiske forhåbninger.
"Jeg vil hverken voldtage dig eller forføre dig", siger jeg fromt. "Vi kan bare sove".
I et par minutter ser jeg hvordan hun analyserer for sig selv. Så nikker hun.
"Sover du nøgen? Det gør jeg", siger jeg ligefremt. Det er oven i købet sandt.
"Somme tider sover jeg nøgen. I nat vil jeg sove i pyjamas", svarede hun. "Lad os sove".

Så vi går i seng sammen. For at sove. Hun i pyjamas, og jeg i intet andet end mit begær. Hun lader sine fingre glide gennem håret på min brystkasse. Kradser mig med sine lange negle. Sukker og presser umærkeligt kroppen ind mod min. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Det er forholdsvis absurd at ligge nøgen sammen med den uopnåelige kvinde som jeg elsker, og som ikke er forelsket i mig. Min fornuft rammes af et systemnedbrud. I stedet nøjes jeg med at opleve. Sanse. Mærke musklerne i hendes ryg. Fornemme hendes ene lår som har foldet sig op over mine lår, helt op til min fryd. Føler hendes hår som krøller langt og silkeblødt. Sådan ligger vi længe. Så vender hun sig om, og vi ligger i ske.

"Er det okay jeg gramser på dig?"
"Og det spørger du om efter en halv time?". Hendes stemme er luftig og hæs.
"Hvordan føles det?"
Hun er helt stille i nogen tid. Jeg lader mine hænder stoppe op. Sekunderne tikker. Jeg overvejer at gentage mit spørgsmål.
"Det føles rart", siger hun så.
Mine hænder bevæger sig igen som to små snusende, blide væsener der undersøger stoffet i hendes pyjamas. Bjergene. Dalene. Jeg kan høre hun trækker vejret dybt. Nogle steder er stoffet fugtigt. Jeg fornemmer smagen af honning, sollys og blomster.

Fordi jeg har lovet ikke at voldtage hende, og ikke at forføre hende, tager det flere timer at få pyjamassen af hende. Men da det lykkes, krummer hun ryggen bagover og presser sin varme numse mod mit underliv. Universet har standset. Jeg kan høre tonerne i hendes åndedræt. Dybe toner, der overfladisk gisper efter vejret. Burde jeg tage hende nu, hvor jeg har chancen? Hun er ikke forelsket i mig, og jeg elsker hende dybt. Ville det være forkert at bolle i dén situation? Hvad synes du?

Altid når en mand er i tvivl, har han en god ven til at rådgive sig. Jeg spurgte den varme del af min fryd, hvordan den så på det etiske og moralske spørgsmål?
"Undskyld", svarede den prompte. "Jeg fangede ikke spørgsmålet. Men bare gør det! Så er du på den sikre side!"

Så det gjorde jeg. Lod være med at bolle. I stedet sammensluttedes vi helt tæt og nært. Dybe tag og lange bevægelser. Fint og blidt. Jeg masserer hendes ryg, lår og skuldrene, nakken imens. En kortvarig erotisk massage.
"Hvordan føles det?"
"Som om hele min krop er levende". Hun gisper let og sukker dybt. Jeg standser.

Mine bedste rådgiver spørger om jeg er gået fra forstanden.
"Hvorfor gennemboller du hende ikke bare og får udløsning? Hallo! På hende! Hvorfor tror du vi stod op i morges?"
"For at finde en kvinde som du kan elske".
"Ja!"
"Og som elsker dig".
Jeg kan fornemme min rådgiver kortvarigt rynker panden.
"Nå. Okay", svarer han så. Efterhånden synes jeg han er blevet god til at acceptere, at kærlighed kan være mere end rå sex.

Men måske er kærligheden umulig at leve med. Jo mere man elsker, des større er savnet og længslen. Jeg kysser hende på læberne og binder mine sko. Og måske er det omvendt. Jo mere kærlighed, des mere lethed og glæde? På grund af den nævnte psykose kaldet forelskelse, kan jeg ikke give mig selv noget klart svar.
"Vi ses", siger jeg. Min stemme er høj og spinkel.
"Hej, hej", svarer hun.
Udenfor regner det, lørdag formiddag. Byen ligner noget som er dømt til undergang. Regnen falder på mig; gennembløder mig mens jeg vandrer med min elskede i hjertet. Jeg må leve med virkeligheden. Jeg elsker hende. Hun synes jeg er sød. Jeg er nødt til at tænke logisk. Komme videre. Glemme hende. Huske hende for altid.

Der er grønt lys i fodgængerfeltet. En Opel forsøger at køre mig ned da jeg går over vejen. Mine grublerier knækker i deres grundkonstruktion. Jeg indser, vi har intet valg. Jeg elsker den kvinde. Hun er bare for lækker. Længslen må jeg leve med. Der er intet valg i kærlighed. Vi må nøjes med at opleve, den kærlighed vi rummer.

Alligevel synes jeg godt man kunne advare i fjernsynet mod at blive forelsket. Mennesket burde også have en lille firkant i panden med teksten:
"Advarsel: Indeholder kærlighed. Produktet er uforudsigeligt".

Sun in Heart
Ambjørn C


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland