Manden der tabte sit hjerte


Forfatter Ambjørn Happy
Den velstående lille tykke mand slog ud med sine buttede hænder.
"Jeg har ingen medfølelse med folk uden arbejde, og egentlig heller ikke med dem der er syge! Se på mig! Jeg er født i fattigdom og sult, så alt hvad jeg har, det skabte jeg selv. Der var ikke nogen der hjalp mig! Jeg måtte klare det hele selv, så derfor ved jeg, at alle kan gøre det, som jeg gjorde". Han kiggede tilfreds rundt på os.

Jeg overvejede at slå ham hårdt over munden.

"Og man kan holde sig rask! Hvorfor skal jeg betale for folk der ryger og drikker og æder sig ihjel. Hvorfor skal jeg betale for alle dem, der ikke gider gå til fitness! Se mig. Jeg er buttet, men jeg passer sgu da min træning."

Et par af kvinderne lo. Jeg sad og tænkte på noget andet, som jeg gerne vil spørge dig om.

Kender du en kvinde som blev angst og deprimeret. Hendes arbejdsliv kørte i grøften så voldsomt, så hun mistede evnerne til at klare sig selv.

Kender du ham der begyndte at drikke for meget til festerne, og helst skulle have en øl om morgenen inden han satte ind i bilen for at køre til kontoret.

Kender du en veninde som holdt op med at møde dig. Din ven forsvandt fra jeres kreds, og en gang tog du ud til hendes kælderværelse og ringede på døren. Ingen svarede, men da du kiggede ind gennem gardinerne så du en skygge i natkjole liste rundt i et syndigt rod.

Kender du mandens vis kone fik kræft og døde, og banken begyndte at sende rykkerbreve. Pludselig en dag fandt posten ham hængende fra en bjælke ude i laden. Posten havde et anbefalet brev i hånden, og de måtte tale til ham lang tid, før han gav slip på det. Politiet skar manden ned. Ambulancen kørte stille bort med liget. Ingen sagde noget til begravelsen, fordi det var så forfærdeligt.

"Alle kan blive til noget, hvis de vil!"
Den lille tykke mand triumferede. Hans argumenter var ikke til at komme udenom.
"Alle kan tage den uddannelse, som jeg har taget! Alle kan få et job og tjene lige så mange penge som mig! Alle kan gøre det! Det kræver ikke noget særligt!"
Den succesfulde mand smilede. Jeg kunne se et par af kvinderne fik våde mundvige, hvilket fik deres tunger til at slikke læberne og vise undersiden af tungespidsen til ham.

"Hvad tjener du min ven?"
"Mere end dig garanteret". Han lo overbærende.
"På en god måned tjener jeg 13.000 kr. Jeg har en cykel og bor småt, jeg er glad! Andre måneder tjener jeg 8.000 kr."
"Det er sgu da mindre end dagpenge Ambjørn!"
"Ja. Hvad tjener du?"

Kvinderne drejede snapt hovedet. Jeg lagde mærke til at de smilede bredt, deres øjne glimtede og tungespidsen holdt sig klar bag læberne.
"God måned 60.000, ekstra god måned 120.000. Jeg har ikke nogen dårlige måneder som vi kan sammenligne med!"
Manden grinede højt, og kvinderne fulgte efter som hundehvalpe på en græsplæne i solskin. Tungerne dansede, brysterne blev spændt i huden og skælvede elektrisk, nakkehår rejste sig i fryd så intenst at kvinderne måtte dreje sig og vride sig, røre ved sig selv mens de kiggede dybt i mandens øjne.

"Har du hørt om mennesker, der tjener en million hver måned?"
"Ja".
"Hvad kan de, som du ikke kan?"

"De er vel dygtigere end mig, eller jeg ved ikke. Der skal også være noget at stræbe efter. Måske jeg når op på millionen om et 1 år eller 5, jeg ved det ikke. Det kan også være jeg nøjes med 120.000 om måneden". Han kiggede hånligt på mig og slog små klik med tungen. Hans vejrtrækning var blevet meget tydelig. Dumt af ham at håne mig, fordi så bliver jeg ond. Hans hjerte knoklede allerede alt for hårdt.

"Jeg synes der lyder som om du har tjent nogle penge, men har tabt dit hjerte. Jeg tror Linda skred fra dig, fordi du er blevet for tyk til bolle hende, og for kold og ufølsom til at kunne elske hende. Jeg synes du ligner en taber min ven, selvom din bil er skinnende blank og din bankkonto bugner af guld. En impotent, lille taber!"

Effekten var fantastisk. Den lille tykke mand trak vejret som i stormvejr. Hans øjne trak sig sammen som små skinnende nåleknapper. Hans næver knyttede sig i et fastlåst raseri.

"Du behøver ikke gå under bæltestedet Ambjørn! Det er bare ikke i orden! Det er uhørt! Pointen er, at jeg kan hvad jeg vil - og jeg gider ikke betale til alle de tabere, som nasser på os, fordi de er sateme for dovne!"
Mandens øjne lynede ondskabsfuldt, og han trak vejret stødvist.

"Jeg gider ikke betale for dig Ambjørn, jeg gider ikke betale for nogen! I må lære at klare jer selv!"
Nogle mennesker i sommerhusets udestue dukkede nakken. Vi kunne høre fuglene pippe forsigtigt udenfor i nattens mørke.
Hans ansigt var blevet rødt. Kvindernes ansigter lukkede sig. Han begyndte at stønne. Desperat kiggede han sig omkring og så, at ingen kunne lide ham lige nu. Det gjorde ham bange og endnu mere rasende.

"Folk må klare sig selv! Og hvis de ikke vil det, så må de dø!"
De sidste ord kom ud som et råb.
Så sank han sammen i stolen.
Hjertestop.

Jeg spurgte de andre, om vi skal genoplive taberen. Den slags afstemninger står altid lige, det ved du. Der er lige mange for, som der er imod.
Det er altid din stemme der afgør sagen.

Nogen tog sin telefon frem og ringede efter ambulancen.

"I behøver ikke skynde jer", sagde hun. "Han er vist allerede død".

© Ambjørn


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland