En åndssvag historie?


Forfatter Ambjørn Happy
Ja, jeg er åndssvag, det har jeg vidst i nogen tid. Og desværre gik der noget galt i min barndom. Fremfor at blive en veludviklet åndssvag, som er min egentlige natur, udviklede jeg mig skævt, sådan at jeg fik et strejf af normalitet. Jeg er en fejludviklet åndssvag, og det er ikke sjovt. Jeg ville hellere have været rigtig åndssvag.

Du tror måske jeg pjatter, men det gør jeg ikke. Fredag morgen stod jeg tidligt op og bagte boller til mine kollegaer. I bussen ned til byens centrum sad jeg ved siden af en ung mand på min egen alder. Dér hvor jeg bor er vi mange åndssvage. De fleste af os skjuler ikke denne fine menneskelige kvalitet, bortset fra mig der lever lidt i klædeskabet. Dén morgen skinnede solen, og fuglene sang mens jeg lavede taichi. Jeg var i godt humør. Det nævnede jeg til min nye ven.

"Jeg kan også lide solskin", sagde han. Nikkede. "Jeg skal ned til den store banegårdsplads, det kan jeg selv!"
"Hmmm. Ja den er stor".
"Ja, meget stor, men jeg kan selv tage bussen! Det siger pædagogerne også, at jeg kan. Og det kan jeg!"
"Hmmm. Jeg står af nede ved... Ja jeg ved ikke om det hedder Nørreport, eller Nørregade, eller Nørreallé..."
"Den kender jeg godt, Nørregade den kender jeg, og det skulle man måske ikke tro, når jeg bor i Skejby, men det gør jeg! Nørregade, den kender jeg. Alt kender jeg på Nørregade".
"Jeg skal hen til bageren og købe et rundstykke - du ved lige rundt om hjørnet i det store kryds?"
"Ja, lige rundt om hjørnet? Ja, dér ligger bageren! Det ved jeg, for jeg kender nemlig Nørregade!"
Vi fortsatte vores samtale om, hvorhenne vi boede hver især. Og at jeg havde bagt boller. Og at han skulle være i køkkenet og lave aftensmad den aften. Vi snakkede højt, sådan som de åndssvage gør, og for en sjælden gangs skyld følte jeg mig i rigtig godt selskab. Fordi de åndssvage er ligefremme, venlige og godmodige. De er gode, hjertelige mennesker med stor ånd, i sandhed.

Da jeg kom på arbejde, blev mine kollegaer glade for bollerne vi spiste til fredagens produktionsmøde. Jeg tror kollegaerne tænkte, at jeg ikke er så åndssvag endda, og vi diskuterede også nogle væsentlige og komplicerede udfordringer. Men de skulle bare vide sandheden, som jeg nu har fortalt til dig. Jeg er i bund og grund åndssvag, når det kommer til stykket. Bare synd at jeg fejludviklede mig, så jeg virker lidt normal på overfladen.

Fordi, er det ikke alle vi normale mennesker, der gør livet til et stort bøvl? Er det ikke vi normale, der med vores toptunede intelligens opfinder kemiske stoffer, som gør fiskene i vore vandløb tvekønnede? Er det ikke vi normale, som bygger bombefly, og som bygger slavefabrikker i junglen? Er det ikke vi normale, der kører de gamle ned i fodgængerfelterne og snyder i skat? Bag ethvert problem i verden, krig og forurening, står der er et menneske som med stolthed bekender sig som værende "normal".

De åndssvage er bare godmodige og gør ingen fortræd, når de sidder i bussen og snakker højt med sig selv og hinanden. Når det kommer til stykket er det måske oftest vi normale, der opfører os åndssvagt...

Hvad synes du om dén idé? Er jeg åndssvag? Ellers må jeg anstrenge mig lidt mere.

Sun in Heart
Ambjørn C
Forsøger at være lige så venlig og stærk i ånden som de åndssvage.


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland