Rigtige danskere og [det udanske folkelige parti]


Forfatter Ambjørn Happy
Min nye genbrugscykel er en skrammelbunke. Den kan ikke bremse, og ikke skifte gear. Når jeg så hænger 15 kilo på styret og tramper op ad Silkeborgvej, er det anstrengende. Jeg hugger over styret og kigger ned i cykelstiens asfalt.

Hov!
Ud af øjenkrogen ser jeg en mand ligge på jorden, presset ind mod hækken. En lille fyr i blå sømandstrøje og korte bukser. Han har lagt sit hoved på en pakke toiletpapir, og trukket benene en anelse op.

"Hva' så, hvordan går det?"
Jeg sidder på hug ved siden af manden. Han er pensioneret, tror jeg.
Fyren åbner øjnene.
"Mener du min sjæl?"
Jeg griner.
"Det kan du tro! Hvordan har din sjæl det! Sjælen er det vigtigste".
Han gnægger, mens jeg rusker ham kærligt.
"Min sjæl har det godt, men kroppen er træt. Er du muslim!"
Den gamle dansker spærrer øjnene op og ser gennemtrængende på mig.

"Næ", medgiver jeg. "Men jeg kunne have godt have været det. Jeg bor et sted, hvor mange af os er muslimer. Men ikke jeg".
Jeg kan se det skuffer ham.
"Jeg hader [det udanske folkelige parti]!", siger han.
"Det parti er jeg heller ikke så vild med".
"De ødelægger alt!", halvvejs råber den gamle mand. "Jeg har sejlet over hele verden, og jeg har aldrig haft noget imod fremmede kulturer! Men de hader muslimer, og de hader alle indvandrere, de ødelægger alt dansk!"
"Ja".

"Hvor kommer du fra?", kræver han at vide.
"Herfra".
"Jamen, hvilket land kommer du fra?"
"Fra Danmark".
Han ryster på hovedet.
"Okay, dine forældre, hvor kommer de så fra?"
"Fyn".
"Hvilket land!"
"Dether land, Danmark".
"Så du er dansk?" Gamlingen er skeptisk. "Danskere hjælper ikke nogen! Begge mine forældre var polakker! Danskere hjælper snart ikke nogen mere!"

En pige standser på sin cykel. Hun er 25.
"Kan jeg hjælpe med noget?" Hendes hud og stemme lyder klingende dansk.
Manden kniber øjnene sammen og skygger for solen med den ene hånd. Han smiler opmuntrende.
"Hvor er du fra?"
"Herfra?"
"Hvilket land kommer du fra!"
Hun trækker på skuldrene. "Danmark".
"Og dine forældre!"
"De er oss' fra Danmark. Har du brug for hjælp?"
Den gamle mand griber min hånd. Holder fast i den. Det er ved at blive for meget for ham.

Så standser en stationcar ved siden af os. Ulovlig parkering. En ung pige stiger ud i passagersiden.
"Er der brug for hjælp. Skal vi ringe efter nogen?"
Den gamle bruger begge hænder for at skærme øjnene mod solen.
"Er du sygeplejerske?" Der er håb i hans stemme. Jeg kan se på ham at der er flere steder på hans krop, der trænger til en kvindelig sygeplejerskehånd.
"Nej! Vi kan ringe efter en sygeplejerske. Vi kørte den anden vej og så dig, og så vendte vi om. Har du brug for hjælp?"
Så starter det forfra.

"Hvor er du fra?"
Pigen rynker øjenbrynene.
"Herfra".
"Jeg mener, hvilket land er du fra?"
"Danmark".
"Ah, du er muslim!" Den gamle nikker.
"Nej".
"Men dine forældre er udlændinge. Hvilket land kommer de fra?"
Jeg rusker den gamle blidt.
"Vi er alle sammen fra Danmark", siger jeg. Han har tårer i øjnene. Alt for mange venlige danskere i den samme time.

"Vil du køre mig hjem?"
Pigen nikker. "Det vil jeg godt!"


© Ambjørn


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland