Brænd dine bøger


Forfatter Ambjørn Happy
Hver gang du har læst en god bog til ende skal du grave et hul i jorden, lægge bogen ned i hullet og antænde papirsiderne med en tændstik. Det er dumt at gemme sine bøger.

I et frygteligt uvejr kæmpede en kinesisk vismand sig fremad på en tung vej mellem to byer. Regnen piskede ned over vismandens vogn og hans okser, og vinden skubbede og ruskede i vognens sejldug. Under høje råb drev han de to okser fremad. Når vognens hjul sank ned i mudderet, vendte okserne det hvide ud af øjnene og knækkede nakken tilbage, udmattede, men vismanden ville ikke tillade dem at give op. Han piskede dyrene, tvang dem til at fortsætte gennem uvejret.
Og hvad tror du vismanden bragte med sig i sin vogn? Ja, tykke kundskabsbøger med svar til alle landes konger og krigsherrer. Og det var dumt af vismanden, fordi okserne kørte vognen i floden, og alle bøgerne drev ud i havet. Det ville være bedre at vismanden havde brændt sine bøger, så kunne han bære forståelsens gløder i sit sind, og enhver som så ham i øjnene ville fornemme visdommen blusse op inde i sig.

Og der var en købmand der havde tjent gode penge på import af krydderier på sine sejlskibe til Europa. En forårsdag stak han til havs med sin unge kone, 3 børn og nogle af sine trofaste mænd. Han ville foretage en rejse til de fjerne horisonter. Så han vinkede farvel til vennerne på kajen i hjembyens havn, og det var solskin, og han stod i lang jakke og blanke sko på dæksplankerne med sin sorte hat, med sin blomstrende kone ved armen, og knyttet mod brystet havde han den hellige bog.
Og hvad tror du købmanden bragte med sig i lastrummet under dæk? Ja, mange hundrede hellige bøger han ville uddele til hedningene i den sydamerikanske jungle. Og det var dumt af købmanden. Det ville være bedre at han havde brændt sine bøger, og kun havde bragt den hellige aske til indianerne, som da ville opleve guds nærværelse i hans kones blide hænder, når hun gned asken mod deres sår og udslæt.

Det er dumt at gemme sine bøger. Brænd dem. Opslug dem. Forstå dem. Nedbryd dem i din mave, og lad bogens visdom vække din egen visdom. Fordi hvis vi gemmer vores bøger, vil det gå os ilde. Dit liv vil blive som vismanden, hvis bøger drev til havs. Han blev slæbt hen foran en ond hersker i et land med krig, anklaget for at være spion.

"Nådige hersker, spar mit liv! Jeg er vismand og ingen spion".
"Så fortæl mig noget klogt, gamle mand. Bevis du er vismand, fortæl mig navnene på alle planeterne, navnene på alle blomsterne, og navnene på alle dyr. Lad det gå lidt tjept".
"Nådige hersker, jeg er vismand, men der er mange tusinde dyr og planter på planeten, jeg husker ikke deres navne udenad. Havde jeg blot mine bøger hos mig kunne jeg svare dig, men bøgerne drev til havs i et stormvejr da mine okser blev gale og løb i en flod".
"Kan du ikke fortælle mig navnene på alle planeter, blomster og dyr, da er du ganske sikkert spion og vil blive henrettet. Men siden du fortæller mig at det drejer sig om ganske mange navne, vil jeg give dig natten til at huske dem enkeltvis".
Og sådan gik det vismanden. Han blev lukket ned i fangekælderen med et tællelys, nogle ark papir, en kop blæk og en pen. Hvis du gemmer dine bøger vil du ende dit liv som denne vismand. Når du virkeligt har brug for bøgernes visdom, vil du fortvivlet rive dig i håret og forbande dig selv. Havde vismanden blot brændt sine bøger, ville han have forstået visdommen og kunne have svaret herskeren.

Da det blev morgen slæbte krigskarlene vismanden frem for herskerens tronstol.
"Fortæl mig nu store vismand, hvad er navnene på alle planeterne, alle dyrene og alle blomsterne?"
Vismanden havde røde øjne. På papiret havde han i nattens løb skrevet i hvert fald 100 navne. Dem remsede han op med bævende stemme. Det rigtige svar på herskerens spørgsmål var ikke blandt de 100 navne, så derfor blev han henrettet som spion. Det rigtige svar på herskerens spørgsmål er:
"Navnene på alle planeter, kryb og planter samles i de bogstaver som udgør dit navn, nådige hersker".

Og når du da har forstået bøgerne, og har brændt dem, da skal du give asken videre til andre mennesker. Gemmer du dine bøger vil det gå dig ilde som købmanden og hans kone der ankom til indianerne i junglen. Deres træskib blev stukket i flammer, og de selv blev fanget og båret ind til en lejr i junglen. Børnene dansede om dem, stak til dem med lange pinde, og kvinderne pillede ved det mærkelige stof som købmandens familie havde på kroppen. Mændene diskuterede om de fremmede hvide mennesker skulle ofres straks, eller senere på dagen. De enedes om at vente til solnedgang.

Sådan gik det købmanden der drog ud for at uddele hellige bøger til hedningene, han blev afklædt og stillet nøgen frem for landsbyens høvding.
"Hvem er du? Hvilken stamme kommer du fra?", spurgte høvdingen.
Købmanden havde ingen anelse om hvad der blev sagt, han måtte gætte sig frem efter høvdingens tonefald.
"Vi kommer med guds ord! Du er frelst gennem Jesus død! Men du skal angre dine synder!"
Høvdingen lagde hovedet på skrå og kneb øjnene sammen. Han havde ingen anelse om hvad det hvide menneske sagde, så han måtte gætte efter tonefaldet.
"Er din stamme stor?"
"Ja vi kommer med fred og guds ord, men bøgerne gik tabt da vores skib sank! Måske kan vi bjærge dem. Det er virkeligt fine bøger, indbundet i læder! Vi er kommet hertil med guds ord. Han vil straffe jer hårdt, hvis I behandler os ilde! Det er skammeligt at min hustru skal stå nøgen som et simpelt kreatur, gud vil straffe jer hårdt hvis I ikke straks giver os klæderne tilbage!"
Høvdingen nikkede. Han kunne høre på tonefaldet at det hvide menneske var bange og fyldt med had. Han kunne se den hvide mand havde knyttet næverne, og der var et flammende bål i den hvide kvindes øjne, fordi hun hadede at blive set nøgen. Børnene var derimod ikke synderligt bange. Han bestemte sig for at de skulle spise købmanden først.

Sådan gik det købmanden rigtigt ilde, han blev grebet af fire mænd og ført frem til offerpladsen. Havde han bare brændt sine bøger, og forstået den hellige visdom, ville han kunne have svaret på høvdingens simple spørgsmål:
"Hvem er du?"
Men købmanden forstod ikke livet, han forstod kun bogen om livet. Havde han bare brændt bogen og opsuget den visdom, da ville han have svaret med et smil i sit ansigt.

Det rigtige svar på høvdingens spørgsmål var at falde på knæ og berøre jorden med panden, med udstrakte håndflader frem mod høvdingen, og højt sige:
"Jeg elsker dig min gud, fordi du er alle steder, også i dig, min elskede høvding. Du er min gud!"
Havde købmanden blot svaret sådan, da ville høvdingen have sparet hans liv, fordi tonefaldet skaber forståelse dér hvor sprogenes ord er fremmede for hinanden, og købmandens tonefald ville da have været kærligt, respektfuldt, ærligt og fyldt med visdom.

Måske er du ved at uddanne dig, så husk mit gode råd til dig:
Tag forståelsen ud af dine lærebøger, og brænd bagefter papiret. Al visdom skal du bære i din krop, dér hvor du aldrig kan miste den.

Sun in Heart
Ambjørn C


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland