Hold op med at være en sød dreng


Forfatter Ambjørn Happy
Der var en kvinde som jeg elskede og jeg kunne godt lide at bolle hende, og så sagde hun en dag,
"Ambjørn, du er så sød"
Hun var slem og jeg var sød.
Det holder ikke.
Sexlivet går i stykker, når manden er en sød dreng. Hun keder sig. Drømmer om ferie med sin veninde og sig selv på tur til Prag, og der var kun en dobbeltseng - og det var alt for varmt til at have nattøj på. Og ved morgenmaden i restauranten de to svenske fyre, med muskler og frække ansigter.

Så jeg advarer dig. Din kvinde vil udvikle en livlig fantasi, hvis du er for sød.
En fantasi hun gør til virkelighed.
Er hun frisk, boller hun din bedste ven mens du flytter for din søster - eller hun bestiller den ferie til Prag med veninden.
Sådan kan du ødelægge dit parforhold, ved at være sød som mand.

Sidenhen efter kæresten tog afsted med sin veninde, har jeg anstrengt mig dagligt for ikke at være sød.
Det er et hårdt arbejde.
Man tror det er så nemt at være et dumt svin.
Det er det overhovedet ikke.

Det kræver fantasi, mod og styrke.

Fantasi
Alle søde drenge kan forklare dig, hvorfor det er synd for isbjørnen. Nordpolen smelter. Det er noget med bilernes prutter og køernes udstødning som spreder en frygtelig stank over planeten. Og regnskoven, og olieselskaberne, og små plankton som ængsteligt er på udkig efter hvalerne.

Søde drenge kan forklare dig, hvorfor det er forkert at spise torsk fra en paptallerken.

Kig dig omkring. Vi er omgivet af søde mennesker, som jublende forklarer og fortæller i en vanvittig idiotisk malstrøm af bebrejdelser og formaninger.
Red en hval. Red en neger. Red en dansebjørn. Red de gamle. Sæt farten ned. Drik færre øl. Og så videre.

Det kræver derfor megen fantasi at være et dumt svin. Lige siden børnehaven har vi lært at være søde og ikke slå på dem med briller. Pludselig er man 35 og står i Synoptik med et eller andet kolossalt rædsel på næsen.
"Nu må folk ikke slå på mig", tænker man automatisk,
- og samtidigt har man bare lyst til selv at tæve hele verden.

Fordi den søde mand - det kan du mærke indeni dig - ophober en hel del spændinger i nakken og knytnæverne. Det er faneme jo overhovedet ikke rart at være sød!

Så, brug din fantasi til at være dum.
Hvad kan man finde på?
Jeg begyndte for 6 år siden med at smide papemballagen fra McDonald ud af vinduet. Det er så fedt. Rulle vinduet ned på motorvejen ved 120 og dumpe deres crap ud på kørebanen. Pap, papirposer, servietter og kvalmende colabægre flyver og danser gennem luften, bilerne og busserne stepper sidelæns. Fest.

Mod
Du kan regne med, at kvinder bliver vrede når du smider affald ud af bilen. Kvinder er jo søde, og de synes det er meget dumt at du som mand forurener. Kvinder kan blive så vrede, at de slår på dig.
Min kvinde bremsede, kørte ind til siden og sagde jeg skulle gå hjem.

Hver gang du opfører dig dumt, så vil der være en kvinde - eller en meget sød mand - som peger fingre ad dig og bliver sur.
"Det kan du ikke være bekendt!"

Der er nu 3 forklaringer, når du har lavet noget dumt.
"Undskyld skat, det er bare fordi jeg har været så stresset på det seneste. Det var en fejl. Det gør jeg aldrig mere! Undskyld! Kan du tilgive mig".

Eller.
Bare græd. Krøl sammen og græd det hele ud. Fortæl hulkende at du ikke længere vil leve. At du savner din mor som døde den morgen du ikke ville sige farvel til hende. At du savner din far der sidste gang viste dig sit ansigt på TV2's "Efterlyst" Og at du har fået sukkersyge.

Så går det i orden det hele. Som et hul i jorden der skrider sammen og lukker sig.
Men det er for nemt, ikke?
Vælg hellere forklaring nummer 3.
"Hvad er dit problem kælling! Jeg sviner lige så meget jeg har lyst. Det gør mig glad".

Mod. Husk det. Masser af mod.

Styrke
Der kan være tilfælde hvor din kvinde nægter at elske dig. Fordi du kaldte hende kælling. Og fordi du kastede små papstykker ud på motorvejens asfalt. Og fordi du ikke længere hører efter, når hun skælder dig ud.

Så vil hun skilles.
Eller hun flytter over til sin veninde - hende som hun tager til Prag med.
Eller hun ringer efter Johnny, som du overhovedet ikke kender. Og han ankommer i lædervest og med langt fedtet hår, samt en skorpion tatoveret på siden af halsen.

De to første tilfælde: Nyd det! Fremover kan du svine lige så meget du har lyst. Bøvse og prutte og være skide ligeglad med om det får polerne til at smelte.

Men kommer Johnny, så skal du tage dig sammen. Fordi hvis ikke Johnny får et par på lampen, eller en mavepuster som den du gav Henning i 3. klasse, så risikerer du at han ikke tager din kone med sig.
Styrke.
Det kræver styrke!
Du har jo ingen egentlig drivkraft efter at slå folk ihjel, fordi du er en sød dreng! Men tro mig, som mand har du styrke inderst inde, så Johnny kan få lov til at møde din indre gorilla. I rygraden, i nosserne, i fingrene - et eller andet sted har du styrken til at skubbe til Johnny.

Så I skubber lidt, og din kvinde råber fortvivlet fordi hun aldrig har set dig så rasende, og det gør hende lidt våd i trussen og nu er hun i tvivl, om hun hellere skulle blive hos dig. Skub og råb, og få dem begge ud af din lejlighed.

Det eneste minus er faktisk at du fremover selv skal vaske op.
Brug paptallerkner.
Det er ikke særlig pænt overfor miljøet. Fuck det.
Benene op på sofabordet. En halv øl vælter. Du er ligeglad. River dugen af det runde bord fra Moster Gerda og pladrer stoffet lidt rundt i øllet under sofabordet. Du lader den ligge, dugen.
Det kunne jo være man spildte igen.


© Ambjørn


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland