Er du også intolerant?


Forfatter Ambjørn Happy
I morges fik jeg et chock. Det var ellers godt vejr, og mit humør var helt fint, men så opdagede jeg noget frygteligt!
Jeg ville så gerne være et godt menneske, og nogen har fortalt mig, at gode mennesker er tolerante. De dumme mennesker, de snævertsynede og onde mennesker, de er intolerante har jeg hørt. Jeg har forstået at det er et skældsord, når vi råber til folk vi ikke kan lide: "du er så intolerant!"

Du har gættet det. Her til morgen opdagede jeg pludseligt, at jeg da ved gud er noget af det mest intolerante, jeg kan forestille mig! Frygtelig intolerant. Da styrtede mit spejlbillede i grus, fordi jeg troede jo, at jeg var et godt menneske.

Så sad jeg altså der med hele min selvopfattelse i stumper og stykker. Det hang ikke sammen. Intolerancen lå hård og knyttet som en blå diamant, side om side med mit røde hjerte. Jeg tog intolerancen op i hånden og drejede den i lyset. For at blive et godt menneske igen, overvejede jeg at kyle den langt væk. Men den strålede så skønt, og den var slebet med fine facetter, desuden er den en del af mig som jeg holder meget af. Den er til megen besvær, ja. Men jeg havde set i øjnene, at intolerancen ligger i mig i hver eneste celle. Ikke til at løbe fra, og det vil jeg heller ikke. Nå.

Et intolerant godt menneske... Det lyder forkert, ikke? "Han har sådan et stort hjerte, og han er enormt intolerant". Nej, det virker modstridende. Eller...? Er du også intolerant? Hvor går dine grænser? Hvad kan du tolerere, og hvad vil du slet ikke finde dig i? Er vi i virkeligheden alle sammen intolerante, og dog alligevel gode mennesker?

Kroppen er intolerant. Vi kan kalde vores krop hysterisk intolerant. En tjørnetorn i kødet bliver straks omringet af lymfevæskens krigeriske celler, den bliver oversprøjtet med nedbrydende stoffer, fortæret og transporteret bort. En lille torn i kødet gør vel ikke det store, men kroppen er hysterisk intolerant, ser det ud til. Den ser verden sort og hvid. Enten er det krop, eller også skal det ud.

Blot fordi vi grundlæggende er intolerante kropsligt set, kan vi frit vælge at opbygge et tolerant samfund. Men er vi tolerante overfor hinanden?

Banken er intolerant. Hysterisk intolerant. De har penge nok og i alle skuffer, men de finder sig ikke i, at jeg tager et par sedler. Banken har så mange penge, at det er ganske ligegyldigt med en 50'er fra eller til. Men ikke engang én krone kan jeg få lov til at tage. Det er intolerant, synes jeg.

Bageren er intolerant. Han nægter at sælge motorolie, og man kan heller ikke få lov til at købe en havegrill hos ham. Hvad ligner det?

Naboen er intolerant. Hans smukke kone går alene hjemme hele dagen, mens han sejler rundt på de 7 verdenshave. Men kysser jeg hans kone og sover i hans seng om natten bliver han sur. Intolerante bæst, siger jeg bare.

Og hvad med dig. Er du også intolerant når det gælder angreb mod din person, mod din ejendom, mod din faglige stolthed, eller overfald på dine venner? Hvis du svarer ja, så hænger det måske sammen trods alt. Du intolerante, gode menneske.


© Ambjørn


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland