© Fotografen.dk

Johannes ønsker sig en lommekniv til jul

© Ambjørn Happy
Denne historie foregår i Århus. Den handler om Johannes som er 10 år gammel, og som ønsker sig en lommekniv til jul. Han bor på Sølystgade inde i byen sammen med sin mor, Emma. Han har også en far, Morten, men Morten er død. Det var en trafikulykke. Naboens datter siger det var fordi Morten kørte for hurtigt på mortorvejen i snevejr for to år siden, da han var på hjem vej fra København. Det var i starten af december, og Morten havde travlt fordi han ville hjem og holde weekend sammen med sin søn Johannes, og sammen med sin kone Emma.

Nogle gange er Johannes ked af det. Særligt i december fordi han savner sin far, som havde lovet ham en lommekniv til jul, det år han døde. Måske du kender det. Når det er jul, så vil vi gerne være sammen med dem som vi elsker – og Johannes elsker sin far rigtig meget, også selvom han er død.

En dag i december, da Johannes går hjem fra skole, møder han en mand som er faldet omkuld på fortovet. Først tænker Johannes, “åh nej, måske er han blevet kørt ned”. Men da han bøjer sig ned og rusker manden lidt i armen, så ser manden han levende ud. I hvert fald åbner han øjnene og kigger på Johannes.

“Hvem er du”, spørger manden. Han har et stort, gråt skæg.
“Johannes”, siger drengen.
Manden nikker. Han har sådan nogle venlige øjne, synes Johannes. Så sætter manden sig op, børster noget skidt af sin sorte frakke.
“Hvad hedder du”, spørger drengen.
Manden smiler. “Jeg hedder Jesus”.
Drengen griner. “Du er da ikke Jesus”.
“Jow, jow”, siger manden og rejser sig op. “Det er fordi jeg kommer fra et land meget langt væk, helt fra Sydamerika, et land der hedder Brasilien, og der er vi mange der hedder Jesus”.

Johannes kigger på manden. Han tænker manden måske har slået sit hoved, når han tror han er Jesus.
“Hvor bor du så henne nu”, spørger han.
Manden griner. “Jeg bor alle steder. I denne her gade, og på Nørregade, og nede på Klostertorv. Jeg bor alle steder her i Århus”.

Johannes nikker og tænker at manden helt sikkert har slået sit hoved.
“Du skal vist på hospitalet, du har nok slået dig”.
“Næ”, siger manden. “Jeg blev bare træt og så lagde jeg mig ned for at sove”.
“Men det er da alt for koldt til at sove på fortovet”, siger Johannes.
Manden griner.
“Næ, bare man har et varmt hjerte fyldt med kærlighed, så bliver det aldrig for koldt. Men smut du nu hjem til din mor, Johannes, så ses vi nok en anden dag”.

Så løb Johannes hjem til sin mor og fortalte at han havde mødt Jesus.
“Nå, det må jeg nok sige, du bliver da også mere og mere fantasifuld”, siger hans mor og griner. “Du er en god dreng, det er godt at have fantasi”.
“Han hedder altså Jesus, og han bor alle steder i Århus, og han har et hjerte fuld af kærlighed”.
Hans mor Emma smiler og aer sin søn på håret.
“Det er rigtigt, Johannes, Jesus har meget kærlighed i hjertet”.
“Du kender ham også, han har sådan et langt skæg, er det ham som du også kender?”
“Ja”, svarer hans mor, “og nu skal du have varme æbleskiver og saftevand”.
Johannes bliver glad. Det er det bedste han ved. Æbleskiver.

Hele december får Johannes god mad og hygger sig med sin mor. De køber et juletræ, og den sidste dag henne på skolen laver Johannes julepynt som de sætter på træet. Den 24. december vågner han tidligt. Han glæder sig så meget til at få julemad og julegaver. Udenfor sneer det. Han kan se vejen er helt hvid af sne. Helt henne fra krydset og rundt om hjørnet. Vejen og fortorvet er helt hvid.

Men hov. Johannes får øje på noget sort der ligger på fortovet. Det ligner et menneske der er faldet omkuld. Så genkender han manden på grund af det store, grå skæg. Det er Jesus. Han løber ud i gangen og tager sine støvler og jakke på.

“Hvor skal du hen, Johannes?”, spørger hans mor.
“Jesus ligger nede på fortovet, jeg går lige ned og snakker med ham”, svarer Johannes.
Hans mor lægger hovedet på skrå og kniber øjnene sammen.
“Ikke i dag, min dreng, i dag skal vi fejre jul”.
“Øv, jeg vil gerne snakke med Jesus”.
Hans mor kigger på ham med det der blik hvor han ikke kan skjule sine hemmeligheder. Hvis han har taget kager fra småkagedåsen eller ladet være med at lave sine lektier, for eksempel, den måde kigger hun på ham. Men så smiler hun pludseligt.
“Okay, men så ikke ret lang tid vel? Du skal komme tilbage igen om 10 minutter, kan vi aftale det?”
“Jaja”, siger Johannes.

Hurtigt løber han ned ad trapperne og hen ad gaden, hen til Jesus. Hans jakke er ikke helt sort mere, fordi der er faldet sne på den. Johannes sætter sig på hug og rusker manden blidt i armen.
“Jesus, vågn op, det er juleaften i dag, du skal ikke ligge og sove hele dagen”.
Der går lidt tid. Det er som om manden sover meget tungt. Det kender Johannes godt fra sig selv. Nogle gange er han selv så træt at han næsten ikke kan komme ud af sengen om morgenen.
Men så vågner manden, drejer hovedet og kigger på ham.
“Åh, det er dig, Johannes”. Manden smiler. Så sukker han tungt sætter sig op.
“Hvad siger du, er det juleaften i dag?”
“Ja!”
“Hvad ønsker du dig så?”
“Jeg ønsker mig en lommekniv!”, siger Johannes.
Manden smiler, “det kan jeg godt forstå”, siger han. “Enhver dreng skal have en lommekniv. Men hvad siger din mor og far til det. Sådan en kniv kan man jo nemt komme til at skære sig på?”

“Min far vil gerne give mig en kniv til jul, men det kan han ikke, men han sagde engang, at han ville købe en lommekniv til mig, så han synes helt sikkert det er okay. Og min mor, ja hun er lidt bange for at jeg kommer til at skære mig på den, men jeg håber jeg får en lommekniv til jul, så skal jeg nok passe på”, siger Johannes.

“Hmm, hmm”, siger manden.

“Og hvad ønsker du dig”, spørger Johannes.
“Andesteg, rødkål, kartofler, brun sovs og en mørk øl”. Manden smiler glad.
“Men Jesus, hvorhenne skal du fejre juleaften?”
“Jeg fejrer juleaften her hvor jeg bor…”
“- og du bor på alle gaderne, Sølystgade, Nørregade, nede på Klostertorvt, alle steder i Århus…”
“Ja, det gør jeg”.
“Men Jesus”, Johannes kigger rundt i gaden, “men Jesus, der er jo ikke noget komfur her på gaderne. Hvordan skal du så lave din mad?”
Manden smiler og griner.
“Jeg spiser min mad alle de steder hvor folk har et varmt hjerte og et køkken”, siger han.
“Så ved jeg hvorhenne du skal spise din julemad i dag!”, siger Johannes.

Lidt senere kan Johannes mor høre, at det ringer på døren. Hun åbner døren, og der står Johannes sammen med en hjemløs, der ser ud til at være meget beskidt, og som lugter rigtig dårligt, synes hun.
“Johannes, hvem kommer du sammen med?”
“Jeg kommer med Jesus, og han vil gerne spise julemad her i aften, fordi han bor på gaderne alle steder i Århus, både her i Sølystgade, i Nørregade og på Klostertorv, og han spiser sin julemad alle de steder, hvor folk har et varmt hjerte og et køkken, og så tænkte jeg på dig, mor, du har varmt hjerte fuld af kærlighed”.

Hans mor ser glad ud, synes han. Du ved sådan rigtig glad, og så får mennesker en lille tåre i øjnene, så glad er hun.
“Det er nemlig rigtigt, min dreng”, siger hun og giver hånden til manden i den sorte frakke. “Kom du indenfor, så skal du få både julemad og julegodter”, siger hun.

Johannes kigger op på manden. Han ser også glad ud. Du ved, sådan rigtig glad så man får sådan en lille tåre i øjnene.
“Jubii, kom indenfor Jesus, du skal se mit værelse og alt mit legetøj, og du må også gerne lege med det”.
Manden smiler.
“Men altså”, fortsætter Johannes, “du må ikke få det med hjem, vel. Du må kun lege med det her, er det en aftale?”
Manden nikker.
“Ja, det lyder dejligt”, svarer han til både drengen, og til drengens mor.

Og så blev det juleaften. Og Johannes fik en julegave han havde ønsket sig i to år. En lommekniv, som Jesus tog frem fra sin jakkelomme. Den var ikke pakket ind, men det var alligevel den bedste julegave Johannes nogensinde havde fået.

© Ambjørn Happy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *