Vreden er din indre tiger


Forfatter Ambjørn Happy
Vrede er kampkraft. Det er en iboende styrke, alle mennesker har i sig. (Vi snakker ikke om surhed, men vrede). Også højt spirituelt udviklede mennesker har denne kraft i sig, men det er måske sjældent de har brug for at anvende den. Vi husker hvordan Jesus affandt sig med sin skæbne og lod sig føre til korset. Men han kunne også blive vred. Stinkende vred og rasende, som for eksempel dengang han gik amok i templets forgård og rev kræmmernes tingeltangel i stykker.

Man skal ikke undertrykke sin vrede. Der er ikke noget moralsk krav om, at for at være et "godt" menneske, så skal man kontrollere og hæmme sin vrede. Snarere, tværtimod.

Spirituelle mennesker som arbejder med vredens kraft, de forfiner kraften og fokuserer den. Du kender det måske, vi kan blive så vrede at vi står og hopper op og ned, og vifter med armene i et afmægtigt raseri. Spirituelle mennesker arbejder med at fokusere kraften, så den får maksimal effekt. Derfor står de helt stille, og de virker ikke truende sammenlignet med ham, der råber og skriger og spjætter med arme og ben. Til gengæld fokuserer de deres kraft, så de kan smide rundt med 200 kilo tunge mænd lige så nemt, som vi andre kan smide avisen over i et hjørne.

Vredens kraft er mægtig, og når vi er vrede kan vi gøre stor skade på ikke kun andre mennesker, men i højere grad gøre skade på den gode stemning og venskabelige bånd. Særligt hvis vreden er forurenet af angst, mindreværd, utryghed, sorg, smerte, sårethed, særligt da kan vredens kraft medføre stor ulykke.

Vredens kraft har vi i os. Den er en slumrende tiger. Den bedste måde at omgåes denne tiger, det er at være i balance med sig selv, og være i balance med verden. Jo bedre vi har det med verden, og med os selv, des sjældnere vil det være krævet at vække tigeren i det indre. For tag ikke fejl. Selv i små mennesker bor der en tiger, der kan rive hovedet af hvem som helst. Og når først man har gjort et andet menneske ondt, så kan det være svært at blive venner igen bagefter.

Blandt fornuftige mennesker, bliver der aldrig krig. Fordi man vil vide, at det er vigtigt den slumrende tiger hviler og er tilfreds. Fornuftige mennesker undgår krig, fordi selv små menneskers tigre har skarpe kløer.
Vi undgår ikke krig ved at lægge bånd på vreden. Tværtimod. Vi skal altid være stolte, og andre mennesker skal vide, at vi har en tiger i os.

Vi undgår krig, ved at lægge vægt på alt det, vi har fælles. Og det er meget. Det er solen, det er fuglenes sang, det er jordens gaver, det er venskabets bånd, det er festens glæde, det er nattens drømme og den ny dags begyndelse.

Når vi viser respekt, medfølelse og livsglæde, gør vi et andet menneskes tiger tilfreds. Så strækker tigeren sig og smasker mæt i det indre. Du kan se, der er ingen bånd på tigeren? Men tigeren har som sådan ingen lyst til at overfalde os, når den er mæt og tilfreds.

Vreden vækkes altid i os, når vi bliver mishandlet og uretfærdigt behandlet, og krænket. Hvorfor blev Jesus så ikke vred da han skulle korsfæstes? Fordi hans indre tiger var usædvanligt smuk, stor og velskabt, og den havde et øje for livets skønhed og en kærlighed til mennesket. Han lagde ikke bånd på sin tiger, men lod tigeren bestemme i frihed, at det kunne ske, sådan som det skete. Andre har gjort som han, og det er ikke altid man faktisk bliver korsfæstet...

Spirituelt udviklede mennesker har store tigre i brystkassen. Uden snærrende bånd, uden hæmninger, helt og aldeles frie tigere.

Mange af os er konfliktsky. Men ikke altid
Her til formiddag i bussen kom en gammel mand ind og krævede at sidde ned. Han var højrystet. Der er i busserne i Århus 2 siddepladser som er mærket med et skilt: "Fortrinsvis til gamle og gangbesværede". Ja, der står egentlig "ældre", men det er fordi busselskabet tror "ældre" er yngre end "gamle", og de vil derfor nødigt kalde nogen for "gammel", som tror de kun er "ældre". Det er noget med sproget, som de ikke har forstand på.

Nå. Der er altid kamp blandt de gamle om at få en af disse 2 siddepladser. Hvis bussen er næsten tom, så vil du se de gamle løbe om kap gennem bussen for at sikre sig en af disse pladser. Og der sad faktisk 2 gamle på deder særlige pladser.
"Du får ikke min plads, for jeg er ældre end dig!", sagde en af dem meget bestemt til den gamle mand.
"Jamen, jeg vil sidde ned, siger jeg! Jeg vil sidde ned!"
Hans tonefald var også bestemt.
Bussen var propfuld, og der var ikke nogen ledige siddepladser. "Du har godt af at stå op, det har jeg gjort så tit!", råbte nu en anden dame til den gamle mand. Hun sad selv vældig komfortabelt på en stor, blød bagdel.
"Bland dig udenom! Jeg vil sidde ned!", råbte den gamle. Sådan råbte de lidt frem og tilbage, og så begyndte buschaufføren også at råbe.
"I skal ikke stå og råbe bagved mig når jeg kører bus", råbte hun, og kørte over for rødt lys.
Og ved du hvad? Der bredte sig en gemytlig stemning i bussen. Folk smålo kærligt, og rullede tilfredse med skuldrene. Fordi det var bare så dejligt, at nogen for en gangs skyld kæftede op og var lidt vrede på hinanden.
De gamles tigere var livskraftige dyr, og de slog lidt irriteret med halen. Og det er faktisk lovligt og sommetider på sin plads, at man lige markerer sit synspunkt ved at hæve stemmen og blive påståelig. Rent ud sagt: Råbe højt.
Men der var ingen af dem, der for alvor begyndte at kradse og flå i hinanden. Der var heller ingen af dem, der var uretfærdige eller krænkende. De kæftede op, den gamle var træt og ville sidde ned, lidt råberi - og det var bare dejligt.
Efter et par stoppesteder fik han så en plads.

Du er ikke et ondt menneske, når du er vred. Men vi kan huske på, at vi kan gøre meget ondt, fordi vredens kraft er mægtigt stor. Nogle gange er det godt at gøre ondt, men det er en anden historie.

Sun in Heart
Ambjørn C


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland