Tidens forunderlige væsen


Forfatter Ambjørn Happy
Tid opstår når energi opløses fra et kompakt til et diffust niveau. Tid er omsætning af energi. Kedeligt, ikke sandt? Tid opstår når vi brænder kul af, og energien opløses i varme. Eller når vi oplever verden sanseligt og danner bevidsthed. Vores bevidsthed er blodets energi der opløses til elektriske impulser, hormoner og kemikalier.

Kedeligt
Men dette er forklaringen på at tiden ikke dannes kontinuerligt. Tiden går langsomt, når vi ikke sanser verden - når vi keder os i lægens venteværelse, fordi der ikke omsættes ret megen energi!
Og tiden går hurtigt, når vi er sammen med gode venner og laver en masse sjovt, fordi vi omsætter masser af energi!

Planetens tid er heller ikke kontinuerlig, fordi solsystemets omsætning af energi har små udsving. Derfor justerer vi alle klodens atomure med mellemrum, sådan at de igen stemmer overens med planetens tid...

Tid er omsætning af energi.

Læg nu mærke til en spændende ting, hvordan vi bliver gamle? Nogle mennesker ældes øjensynligt hurtigere end andre! Og det gør de faktisk, fordi de omsætter mere energi - ved at arbejde hårdt fysisk eller mentalt.

Prisen for visdom er at blive gammel. Den der vil leve uden at ældes skal holde sig fra
* børn
* kroppens sanser
* bevidsthedsudvikling
* skabende kunst

Vi ældes også når vi spiser (for) meget, ryger, drikker, løber, slæber, arbejder. Særligt ældes vi når vi får skader på kroppen og sjælen, fordi vi da må bruge meget store mængder energi på at regenere. Det sker for eksempel når vi sover uregelmæssigt, så bliver vi hurtigt gamle.

Det var noget omkring den fysiske tid.
Tiden har også en åndelig dimension som er interessant.

Fordi tiden skabes når energi opløses fra et kompakt niveau til et diffust niveau, efterlader tiden sig vibrationer. Principielt er disse vibrationer uendeligt lang tid om at henfalde. Braget fra verdens skabelse ekkoer endnu gennem universet - vibrationen henfalder uendeligt langsomt. Det er derfor videnskaben kan se tilbage i tiden, fordi den stadig findes: Fortiden...

Den bevidsthed vi danner som mennesker kaster også sådanne vibrationer af sig, og de rejser uendeligt gennem universet.

Tidens åndelige perspektiv er med andre ord, at du kan sanse bevidsthed fra gamle tider... Og du kan sanse bevidsthedens vibrationer fra mennesker der er langt bort fra dig.

Jeg kan sanse dig, og du kan sanse mig, hvis vi har tid.


© Ambjørn


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland