Smerten findes, men lidelsen skaber vi selv


Forfatter Ambjørn Happy
Ja, der er faktisk smerte i livet. Jeg har følt den, og jeg lægger mærke til den hver dag. Vil du høre om min smerte? Den er ret ordinær. Måske har også du bemærket den.

Når jeg står op på en overskyet dag, med en kold vind ude fra havet, da kan jeg mærke smerten i mine knogler. Fordi jeg står nede på græsplænen, dér hvor jeg laver min daglige tai chi. Fødderne har jeg solidt plantet i jorden, min krop blafrer i vinden, og mine tanker hviler trygt i mit sind. Blæsten afkøler min hud, så jeg føler smerte. Men lidelse er det ikke, kun smerte.

Det kan give os smerte at blive berørt af livet. Det kan være du tager en lang travetur på en solrig dag. Du er måske let om hjertet, i godt humør, og du vandrer afsted sammen med en god ven. Alt er i orden, men så efter 25 kilometer begynder det at gøre ondt i fødderne. Planetens vedvarende slag op mod dine hæle, og skoenes trykken om tæerne, giver dig smerte. Ingen lidelse.

Smerter er ikke særligt behagelige, og vi vil gerne slippe for dem. Så det kan være du sætter dig ned i vejkanten og venter på bussen. Og måske tager jeg mere tøj på om morgenen, når jeg skal lave tai chi. Præcis sådan begynder lidelsen. Der er en tynd linie, en spinkel grænse, og på den anden side ligger lidelsens land.
Hver gang vi forsøger at fjerne smerten, risikerer vi at miste vores livsglæde. Hvis du kæmper lidt for hårdt mod smerten, så risikerer du at ødelægge glæden og kun bære rundt på lidelse.

Når jeg skaber lidelse med min tænkning, så siger jeg til mig selv:
- Jeg bliver aldrig lykkelig. Det er nu bevist endnu en gang.
- Min smerte vil fortsætte for evigt. Jeg kan ikke klare det. Jeg nægter at leve i smerte resten af livet. Smerten er uudholdelig.
Andre mennesker tænker:
- Jeg hader ham, fordi han elsker mig ikke, og jeg savner ham desperat.
- Han gjorde det med vilje, fordi han ringeagter mig, ligesom min far gjorde. Han fortjener at føle hvordan det er. Jeg vil hævne mig.
Hvad med dig?
Har du nogensinde skabt lidelse med dine tanker?
Hvad var det, du tænkte?

Min hud kan vænne sig til hvilken som helst temperatur, der er på græsplænen om morgenen. Underordnet om dagen bringer hedebølge, sne, regn eller tåge. Det er ikke uudholdeligt at blive udsat for vejret luner, fordi jeg dyrker kun tai chi i 5 minutter. Derfor oplever jeg ikke lidelse, heller ikke selvom om regnen styrter ned, fordi jeg vælger om morgenen at opleve dagens begyndelse uden at dømme vejret.

Det er først når jeg dømmer livet, at lidelsen opstår i mig. Når jeg går sammen med dig ude på landet, og mine fødder begynder at gøre rigtig ondt og solens varme stråler gør mig ør i hovedet, da kan lidelsen opstå via min tanke. Fordi det var dig der overtalte mig til dette tåbelige foretagende. Jeg bliver vred på dig, og mine fødder gør så frygtelig ondt, jeg vil ikke gå længere. Og du ved hvordan det er. Netop på den dag kører der ingen busser, så foran mig, og bagved, er der ikke andet end endeløse kilometer af brændende asfalt. Derfor begynder jeg at hade dig, på grund af den smerte som jeg mener du er skyld i. Jeg råber ad dig, og græder i min lidelse.

Det at blive træt og syg, og i den sidste ende dø, det behøver ikke nødvendigvis medføre lidelse. Lidelse er ikke en del af planetens natur, og den kommer heller ikke fra gud. Lidelsen, den skaber jeg selv gennem det jeg tænker om smerten. Dét valg skal vi træffe hver dag: Hvad vil jeg tænke om mit livs smerte.

Der er smerte i livet. Tricket er at blive berørt af livet, uden at gøre livet til en lidelse.


© Ambjørn


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland