Når hænder mødes


Forfatter Ambjørn Happy
Det er hjertegribende, når hænder mødes. Vi lever i en tid, hvor grænser brydes ned og broer skyder ryg for at gøre folk landfaste med hinanden. Menneskene mødes mere intimt og lader afgrænsede landområder flyde ind i hinanden.

Intet brobyggeri kan dog måle sig med det vidunder der opstår i mødet mellem hænderne. Når hænderne rører ved hinanden sukker hjerterne og fryden udfolder sig tværs gennem universet.

Hændernes møde har flere toner og dufte. Der er det ligefremme håndtryk til velkomst og afsked. Der er søgende hænder som budbringere af nænsomhed og ømhed. Der er gribende hænder. Frelsende hænder. Der er medrivende hænder, varmende hænder, trøstende hænder. Der er dine hænder og tusinde andre.

Hændernes møde er fortryllende. Med dem mødes mennesket.

Sun in Heart
Ambjørn C


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland