Når du ser gazellen æde en løve


Forfatter Ambjørn Happy
Når du ser gazellen æde en løve, da vil jeg undersøge sagen igen. Indtil den dag må du leve med, at jeg synes du er et fjols hvis du tror mennesket får det samme igen, som det giver fra sig.

Undskyld, det er måske slet ikke dit synspunkt. Så har jeg krænket dig groft, og du er et af de normale mennesker i vor tid. Resten render nemlig rundt i hønsegården og kagler op:
"Karmaloven! Husk den! Karmaloven! Det du sender ud, det får du igen! Det er karma! Gooorkk!"

En kvinde kom til mig og var ulykkelig.
"Jeg kan ikke se på mit højre øje. Jeg bliver blind".
"Det var synd".
"Min clairvoyant siger, at det er fordi jeg i et tidligere liv stak øjet ud på en slave en dag jeg var vred. Nu skal jeg så i dette liv lære, hvordan det er at miste det ene øje".
"Den clairvoyant er et fjols".
"Nej, hun har været på TV. Hun er meget kendt!"
"Okay, så er hun åbenbart et berømt fjols. Hitler var også berømt, men fjollet var han nu alligevel. Ikke også".

Kvinden kiggede mistroisk på mig. Med det øje der virkede.
"Hvorfor bliver jeg ellers blind? Er det ikke karma?"
"Nej, det er ærgeligt. Det er sort uheld. Trist. Irriterende. Træls. Men karma, det er det ikke en skid".
Hendes øje blinkede nervøst. Men også lidt nysgerrigt.

"Ambjørn, karma er når man gør noget grimt. Altså når man er ond. Så får man det igen. Man bliver straffet i et andet liv for sin dårlige opførsel".
Jeg overvejede at smide hende ud. Eller købe et dameblad til hende.
Nej, fidusen ved at være ond, det er at man slipper af med sin smerte. Man får den ikke igen. Rigtig mange millioner mennesker tog tyskernes smerte, og da de havde fået den, blev de gasset og brændt. Så var den væk. Smerten.

"Det du sender ud, det får du ikke igen. Hvis karmaloven var sådan sat sammen, så kender jeg mange mennesker som pludselig ville rammes af instant rigdom. Jo flere penge du giver væk, des flere penge får du igen.
Nej.
Det er faktisk en dårlig forretning at give sine penge til Brugsen og til Ikea. De beholder dem".

"Når løven jager gazellen, kan han sove trygt om natten med maven fyldt med varmt kød. Han får ikke nogen straf. Gazellerne slår sig ikke sammen og æder ham til morgenmad".

"Jo han bliver straffet, for så bliver han jo født som gazelle i sit næste liv! Og så kan han lære det, hvor ubehageligt det er at blive spist!", udbrød kvinden triumferende. Øjet blinkede.

"Nej, løven fødes i sit næste liv som sælger i Elgiganten, eller som skarpskytte i en eller anden hær.
Gud straffer ikke nogen. Når du brækker benet, så er det ingen straf fra gud. Gud er tvært imod den kraft der vil hjælpe dig til at benet heler fint og vokser godt sammen igen".

"Karma er ren kærlighed. Du er elsket, uanset om du er handicappet, soldat, løve, bankrøver, tysklærer eller sågar parkeringsvagt.
Karma er, at du er elsket også i dette liv.
Uanset hvad".

"Nå, men i hvert kan jeg kontatere, at du er en dårlig clairvoyant! Jeg stak den slave i øjet, og nu bliver jeg straffet!"
Kvinden rejste sig.
"Jeg betaler ikke for dette her", konstaterede hun.
"Det er i orden", svarede jeg venligt.


© Ambjørn


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland