Hvor begynder det private?


Forfatter Ambjørn Happy
Det er utænkeligt at begrunde det private i hellige bøger. Nogle hellige bøger rummer scener med sexorgier, naturister og kærlighed mellem mennesker uanset køn. På den anden side rummer de hellige bøger også fordømmelse af sanselighed og forherligelse af børneofringer. Hellige bøger giver på den måde absolut ingen mening, fordi de modsiger sig selv.

Måske er det meningen med en hellig bog? Hvis der er tilstrækkeligt med selvmodsigelser, finder mennesket måske sin egen vej - sine egne grænser?

Der var engang kvinder måtte skjule deres ankler. Knæene gik slet ikke at vise frem. Lårene var utænkelige.
Der var engang mænd skulle skjule hagen bag et skæg. Brystkassen var tildækket også på stranden. Du så aldrig en mand græde offentligt.

Hvordan tænker vi om 100 år? Hvordan vil vi trække grænserne mellem det private og det offenlige i fremtiden? Åbenbart anderledes end i dag, fordi hver generation kigger på det private med nye øjne.

Det jeg holder privat, det er de sider af min krop og min personlighed som jeg ikke er tryg ved at vise frem til dig og hele verden. Det jeg holder privat, det holder jeg i en form for drivhus hvor det er beskyttet. Det kan være en speciel tand, en lykkelig pik, en følsom tåre, en hemmelig tatovering. Når jeg en dag selv har fundet ud af, hvordan jeg har det med min private del, kan jeg flytte det fra drivhuset og ud i det offentlige rum.

Hvad er privat for dig? Kig på det, og se at du har brug for at beskytte det mod verdens råhed. Det kan ændre sig i morgen. Du kan blive naturist, eller du kan indhylle dig i mange meter sort stof - det er ikke til at vide.

I denne tid er kroppen generelt ikke særlig privat. Mest privat er ikke mit køn eller dit køn. I vores tid er det aller mest private kærlighed. Generelt kan du nemmere få en mand til at løbe nøgen gennem byen, end at kigge dig i øjnene og vise dig sin kærlighed til dig.

Hvordan har du det med kærlighed? Er den privat, en sart tomatplante i dit drivhus? Eller er din kærlighed et stort bøgetræ i din have, som naboens unger kan klatre i? Begge dele er lige godt. Vi må respektere mennesker private grænser, uanset hvor de bliver trukket. Din respekt for menneskers privatliv er samtidig din ret til selv at have private grænser.

På den måde har vi alle ret til at være private, på hver vores måde. Men vi har ingen ret til at rive hinandens drivhuse ned! Vi har ingen ret til at kræve folk skal være nøgne, eller græde offentligt, eller vise deres hænder! Vi kan ikke kræve af naboen, at han skal vise sin brystkasse, eller at hans kone skal vise anklerne frem.

Fordi krænker vi medmenneskets privatliv, udrydder vi samtidigt grundlaget for vort eget privatliv. Det ville være en katastrofe. Menneskets væsen kan ikke udvikle sig uden et indre, privat drivhus i sjælen.

Det private begynder altså der, hvor vi ikke forstår andre mennesker. Det private begynder dér hvor vi tænker:
"Det var dog en underlig hat! Og den kjole er alt for lang! Og hvorfor skjuler han sin hage!"
Det private begynder dér, hvor vi ikke længere kan forstå, hvorfor noget bliver skjult.

Når du oplever det private begynde, da må du tænke:
"Nå, det er åbenbart privat! Det respekterer jeg!"
På den måde giver du andre mulighed for at respektere det, som er privat for dig. Og vil folk ikke respektere dit privatliv, må du forklare dem hvorfor de skal holde fingrene fra din hat. Nogle gange kræver det styrke at bevare retten til et privatliv.


© Ambjørn


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland