Hverdagens sandfærdige mirakel


Mirakler er en indre tilstand. Ikke en ydre. Hvis jeg kunne lave vand om til vin, kunne jeg få et job hos Rynkeby Most. Hvis jeg kunne få den lamme til at gå, et job på hospitalet. Dette er ikke mirakler. Mirakler er noget personligt, og det foregår hver dag hos tusinder af mennesker. I deres indre.

I dag lagde jeg mærke til en ung pige med skæve ben. Hun vaklede hen ad fortorvet. Miraklet, at hun kunne gå, strålede omkring hende. Mirakler er, når vi løfter os ud af en frygtelig skæbne. For eksempel fyren der stod på toppen af et 14 etager højt hus, og kiggede ned på parkeringspladsen. Pludselig skubbede et vindstød ham i ryggen, så han faldt ud over kanten. Ved et mirakel landede han på en luksusbil på ryggen, midt på taget som krøllede sammen under ham. Han sundede sig i et par minutter, og rejste sig derefter uskadt. Bilen blev totalskadet.

Mange mirakler synes ikke af meget. For eksempel det at gå hen ad fortovet, når du har siddet 20 år i kørestol. Eller kravle ned fra en ødelagt bil. Det er fordi vi sjældent ser fortiden. Vi ser folks vaklende skridt, og så tænker vi måske:
"Hvor har hun dog skæve ben".
Miraklet kender kun pigen selv, og måske hendes nærmeste.

Mirakler lever i kraft af fortiden - det udfolder sig lige der hvor vi spreder vingerne for at flyve. Imod alle odds. Imod enhver fornuft. Imod enhver naturlov. Imod vores erfaringer. Mirakler er menneskets uventede sejr i den daglige kamp mod skæbnen, den bane som vi følger gennem livet. Når vores øjne åbner sig, så vi kan se. Når den dødelige sygdom overvindes. Når det ikke gik så galt, som enhver fornuft ellers forudså.

Deraf følger, at de personlige mirakler antager mange former. Og nogle gange helt uforståelige former.

Spritbillisme kan være et mirakel, hvis billisten ellers stod overfor at sove på den frosne jord og lade sneen lægge et tæppe over ham, og hvis ikke han kører nogen ihjel. Politikernes tanker kan være mirakler. Nogle af dem drømmer om KZ-lejre, krig og medlidenhedsdrab - det frygtelige lever i dem - men kommer de med et forslag om at udvise alle med et fremmed navn, så er det også et mirakel. Det tænker jeg tit på, når jeg ser vanviddets spøgelse rive i nogle politikere, så deres øjne bliver røde og stemmen hæs.

Den dag jeg møder en lystmorder i en mørk baggård, og månen river i blodårerne i hans hjerne, og stemmerne skriger på blod, så er det et mirakel, hvis han nøjes med at stjæle mine penge. Et mirakel i lystmorderens liv, at han afveg fra sin bane.

Jeg har set mange mennesker med brustne øjne og knækkede sjæle. Hver gang spejdede jeg efter miraklet i dem. Det kan lykkes ofte. Mirakler ligger i vores sind som blomster der blot mangler lidt varme for at springe ud. Lidt hjertevarme til hverdagens bandit, og du vil se blomsterne titte frem fra hans brystkasse.

Et sted i verden står en stenstatue og græder blod. Kirken kalder det et mirakel. Jeg siger, at den der afviger sin bane i hverdagen, den der sænker en hånd, der ellers ville slå, den der pludselig kan føle sig tryg, trods mange års mishandling, der der tør strække hånden frem, når den ellers er blevet slået igen og igen, den der vender tommelen opad, den der tilgiver, den der blomstrer i hverdagens ørken - den person er et sandfærdigt mirakel.

Sådan et er du sikkert også.

Sun in Heart
Ambjørn C


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland