Den ulykkelige skibstømrer


Forfatter Ambjørn Happy
Mit glæde ved livet er som et gammelt træskib. Det holder ikke tæt. Mine skibssider er sat sammen af træplanker, stærkt og hårdt egetræ som holder vandet ude. Men dér hvor plankerne støder mod hinanden, er der bittesmå åbninger. Jeg har stoppet trevler af hamp ind i sprækkerne mellem plankerne, og det holder ikke tæt.

Sådan er træskibets natur. Det vrider sig, når jeg sejler gennem havets store bølger. Plankerne giver sig, gnider mod hinanden, og straks er der vand som slipper ind gennem sprækkerne.

Når mit skib ligger for anker med strøgne sejl, og du kan høre havets små klukkende kys, klatrer jeg ned i bunden af mit skib og lyser med lampen hen langs siderne. Plankerne skinner, jeg ser dråber fra havet langsomt sive ned ad dem og samles i små pytter. Der er hemmelige floder i bunden af skibet, de løber rundt mellem ballastens sten. Når vinden river i masterne, da skvulper vandet sagte.

Hvis der er for meget vand i bunden af mit skib, så tvivler jeg på om jeg kan holde mig flydende. Vandet gør skibet tungt, og det bliver langsomt og svært at manøvrere. Hvis vinden i en storm presser mit skib sidelæns ned mod bølgerne, så kan vandet i bunden rulle som en kæmpesten og få skibet til at kæntre, fordi vandet på én gang styrter over i den laveste side af skibet.

Der må være lidt vand i skibets bund, små pytter fyldt med uro, angst, tvivl, usikkerhed. Men hvis der er for meget vand, så skal vandet ud over rælingen og retur til havet, og derfor har mit skib en pumpe.

Dit træskib har også en pumpe. Hvordan ser den ud? Hvad gør du, når du opdager at tvivlen, uroen, angsten, usikkerhed, stress fylder bunden af dit skib? Se et øjeblik på din pumpe.

Nogle menneskers pumpe består i, at de løber en lang tur. Sådan får de renset tvivlen ud.
Andre drikker en flaske rødvin.
Nogle mediterer.
Andre køber nye sko.
Nogle griber fat i tvivlen, lærer den at kende og bliver gode venner med den.
Andre finder et job, hvor bølgerne ikke er så voldsomme.
Der er milliarder af måder, hvorpå vi tømmer skibet for vand.

Jeg husker engang mit skib stak alt for dybt, der var kun en halv meter op til rælingen. Da jeg kom ned i skibets bund fik jeg et chok. Vandet i bunden af skibet var så dybt, at jeg ikke kunne bunde. Jeg svømmede i bunden af mit skib!

Min pumpe, som bestod af håb, duede ikke. Gennem mange år havde jeg håbet, at vandet ville forsvinde. Ved et mirakel. Gennem måder jeg ikke var herre over. Ved andre menneskers hjælp. Ved guds hjælp. Jeg havde håbet og håbet, så jeg havde vabler i hænderne og konstant hev efter vejret.

Hvad med dig? Har du en gang oplevet, at din pumpe var uduelig? At lige meget hvor hårdt du pumpede, så steg utrygheden og angsten i dig? Hvad følte du da?

Jeg gik i panik og gjorde noget dumt. Som skibstømrer har jeg et træbor som er meget skarpt. Jeg presser boret ind mod træet med hele min vægt, og drejer selv boret rundt. Mit bor er så skarpt, at det glider gennem egetræ. Så med boret i hånden, dykkede jeg et par meter ned under vandoverfladen. Mens jeg holdt vejret, borede jeg et hul i skibssiden.
For at vandet kunne løbe ud.

De fleste mennesker har et sådant bor som kan gennemhulle skibets sider. Boret giver en lyd fra sig, når man bruger det. Lyden minder om ord:
"Jeg er ikke god nok".
"Ingen elsker mig".
"Jeg klarer det aldrig".
"Jeg vil ikke leve på den måde".
"Bare det snart holdt op".
"Jeg er også grim og gammel, utiltrækkende".
"Jeg bryder sammen".
"Jeg bliver aldrig lykkelig igen".

Og vandet bare steg og steg, og jeg var en meget ulykkelig skibstømrer.

Du må tilgive min dumhed.
Jeg gik i panik og tænkte dårligt om mig selv, tænkte dårligt om livet. Jeg mistede overblikket. Kunne ikke se andet, end at frygten og angsten ville trække mit skib til havets bund. Jeg var bange og ulykkelig.

Har du nogensinde boret huller i dit skib? Når du var aller mest fyldt med uro, tristhed, ensomhed - har du da tænkt dårligt om dig selv? Så ved du, hvordan min situation var. Vandet steg og steg.

Jeg var en ulykkelig skibstømrer, fordi min dumhed lavede huller i skibet, og min pumpe bestod ikke af andet end håb.

Sun in Heart
Ambjørn C


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland