Købmandens paradisfugl


Forfatter Ambjørn Happy
Der var engang en meget rig købmand, hvis palads var stort og smukt. Overalt var der marmor, kostbare stoffer, guldudsmykninger og ædelstene.
Købmanden elskede sit palads, men hans største kærlighed gjaldt den paradisfugl, som han havde hentet nede i de dybe skove i Indien. Fuglens fjer var så farverige og prægtige, at han ikke kunne undgå at græde over skønheden, når han stod foran dens guldbur.

En dag skulle købmanden foretage en rejse ned til junglen, hvor han i sin tid havde hentet sin elskede fugl. Han spurgte den da, hvad han skulle tage med hjem til den, for at gøre den glad.

"Åh ædle købmand, du har allerede gjort alt for mig, se blot dette fantastiske bur du har ladet bygge til mig. Hver dag bringer dine tjenere mig vidunderlige frugter og nødder, og hvis jeg er trist lader du dine musikere synge og spille her i værelset. Men en ting savner jeg. Hvis du kunne bringe mig friheden med tilbage fra junglen, så ville jeg være fuldstændig lykkelig".
Men det kunne købmanden ikke.
"Jeg kan ikke tåle at miste dig", sagde han. Fuglen sad tavs en stund.

"Så gør mig den tjeneste at fortælle min slægt, at jeg har det godt hos dig". Det syntes købmanden var et rimeligt ønske, så det lovede han at opfylde.

Nogle dage senere stod købmanden i en lysning inde i junglen, hvor paradisfuglene kommer fra. Han stillede sig ind under de høje træer og fik øje på paradisfuglene. De sad oppe i kronen og gnistrede farvestrålende.

"Jeg kommer for at fortælle jer, at den paradisfugl jeg hentede her for mange år siden, hun har det godt! Hver dag får hun alt det bedste at spise, jeg har folk til at underholde hende, og hendes bur er gjort af det pureste guld!"
I det samme foldede en af fuglene vingerne sammen og styrtede ned fra træet. Død. Så det ud til. Købmanden knælede ved den livløse fugl og græd, for at han så tydeligt at det var moderen til den fugl, han havde hentet i junglen.

Da så købmanden kom hjem, måtte han stå ansigt til ansigt med sin paradisfugl i guldburet.
"Hvordan gik det? Mødte du min slægt?"
Købmanden nikkede.
"Fortalte du, at jeg har det godt hos dig?" Købmanden så væk og mumlede bekræftende.
"Jeg gjorde hvad du sagde, så det er ikke min skyld, det der skete. Da din mor hørte du sidder i et guldbur, styrtede hun død ned fra træet. Jeg beklager".

I det samme foldede paradisfuglen vingerne sammen og styrtede i bunden af buret. Købmanden blev ude af sig selv. Nu havde han dræbt det kæreste han ejede. Og han græd.
Som et sidste tegn på sin kærlighed tog købmanden forsigtigt fuglen ud af buret og lagde den på marmorbænken ved vinduet. Han åbnede de høje vinduer, sådan at solens stråler kunne spille i fjerene.

Købmanden fortrød at han ikke havde givet paradisfuglen den frihed, som den ønskede sig.
"Hellere havde jeg set dig flyve din vej, end at se dig dø", sagde han. I det samme fløj fuglen ud af vinduet og satte sig i et træ. Både den og moderen havde spillet døde.

"Tak min købmand, du bragte mig virkelig den største gave du kunne give mig, min frihed". Da lo købmanden for første gang i mange år, for først nu var han rigtig lykkelig.


© Ambjørn


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland