Handelsmanden der snød døden


Forfatter Ambjørn Happy
I nærheden af Vejle ligger en mindre landsby, hvortil en handelsmand ankom for godt 100 år siden. Han syntes så godt om byen, at han slog sig ned dér i et mindre hus der var blevet ledigt efter præstens enke døde. Senere opsøgte folk i området ham for at få gode råd om forskellige sygdomme og kærestesorger, men det er en anden historie.

Den pågældende landsby var kendt for at være mistroisk overfor fremmede, det er den også den dag i dag. Men handelsmanden Jens Peter havde såvel et livligt gemyt som en udpræget sans for at omgås alle slags mennesker. Derfor lærte de at sætte pris på ham.

Der var dog én ting, som landsbyens mænd havde svært ved at acceptere. Jens Peter gik altid med åben vest. Også i kirken. "Jens Peter, hvorfor knapper du ikke din vest?", spurgte en af de ældste mænd, en søndag de sad på kroen med kaffe og en lille snaps.
"Den vest vil jeg

aldrig knappe, og nu skal I høre hvorfor. Engang jeg lå i Hamburg og var meget syg, kom døden en nat for at hente mig. Jeg vågnede med et sæt, da jeg i drømme opdagede han stod for fodenden af sengen og kiggede på mig, og det gjorde han også da jeg åbnede øjnene.

Gud bestemmer hvornår jeg skal dø, men netop på det tidspunkt havde jeg mødt en kvinde med 4 børn, og jeg tænkte på hvordan det skulle gå dem, hvis jeg døde. I det mindste ville jeg gerne sige farvel, inden jeg skulle afsted.

Men døden var ubøjelig, han ville ikke vente en uge på mig, som jeg bad om. Jeg skulle ellers tro at en uge fra eller til kunne være det samme, men nej. Han beordrede mig til at tage mit tøj på, og så skulle vi afsted.

Mens jeg trak bukserne på, bad jeg om at få et par dage. Nej! Så dog en nat? Nej! Døden skyndede på mig, han havde travlt. Jeg tog skjorte og vest på, snørrede støvlerne og bad en sidste gang om at få et par timer. Men nu var døden sur, og det var jeg også. Han bandede ad mig og råbte, at vi skulle afsted øjeblikkeligt. Ikke så meget som et minut ekstra kunne jeg få.

Da råbte jeg til døden det lange rær, at han i det mindste kunne vente til jeg havde fået knappet vesten. Jeg var så rasende at jeg rystede, og jeg stirrede vredt døden direkte ind i øjnene. Døden trak vejret tungt og nikkede. Han mumlede, at så travlt havde vi heller ikke - selvfølgelig kunne jeg knappe vesten først, inden vi skulle afsted".


© Ambjørn


Ambjørn Happy
Du kan ringe til mig / SMS:
Tlf. +45 26 13 41 11
- alle dage kl. 9-21
Du kan også sende mail til ambjorn@lykkelig.dk
- hvis jeg ikke svarer inden 7 dage, skal du ringe til mig i stedet for.

Det er sjældent jeg læser min email, men jeg svarer altid telefonen :-) Er jeg optaget, så bare læg en besked og jeg ringer tilbage.

© 2017 Ambjørn Happy, Lykkeland